minorest
home minorestplus artikler

Er design et udsagnsord?

Er design luksus, smukke klæder og elegante stole? "Design er menneskets evne til at forme sine omgivelser, så de opfylder vores behov og giver vores liv mening" Så design er noget, vi alle sammen kan. Det er en evne på lige fod med vores evne til fx. at forstå musik eller sprog. Dem, der kalder sig designere, er derfor dem, der specielt har skærpet den designevne, vi alle har, ligesom de, der uddanner sig eller dygtiggør sig inden for musik, bliver musikere.



Samfundets udvikling

Generelt er design tæt forbundet med samfundets udvikling. I det industrialiserede samfund designede man helt overvejende konkrete, håndgribelige, fysiske produkter. I vores samfund i dag designes også ikke-fysiske produkter som services, systemer og processer. Design er omkring os alle steder, men ofte lægger vi slet ikke mærke til det. Design er møbler, køkkenredskaber, din mobiltelefon og MP3-afspiller. Design er de sko, du har på, de snørebånd, du binder dem med, den stol, du sidder på, og den computer, du arbejder ved. Der laves hele tiden nye ting, og gamle ting laves bedre. Alle disse ting hjælper os på forskellige måder og bliver en del af vores hverdag. Derfor lægger vi ofte slet ikke mærke til dem eller undrer os over, hvorfor de er der, eller hvorfor de ser ud, som de gør. Ordet design stammer fra latin (‚de-signare'). Design som navneord er noget, som er udført gennem planlægning eller skitsering. Design handler først og fremmest om at løse problemer og tilpasse vores omgivelser til vores forskellige behov, og handler altså ikke kun om ting og genstande, men i høj grad også om ideer og tanker.

/ Christinna Nilsson, Redaktør

graphic